Slangerup Kloster
Gå fra Svaldergade ned ad Klosterstræde. Efter nogle få skridt ned ad strædet befinder man sig i midten af Erik Ejegods kirke, der er indviet til Skt. Nikolaj. Kirken antages at være bygget ca. år 1100. Den var treskibet og meget stor, større end den nuværende kirke. Materialet var frådsten. Efter ca. 70 år blev kirken en del af cisterciensernonnernes kloster. Klosteret fik stor indflydelse på byens liv og ikke mindst på dens handel. Byen betalte afgifter til klosteret ved handel på markeder og torve.Klosteret ophørte ved reformationen i 1536 og overgik til kongens eje. Snart blev hele anlægget jævnet med jorden. Stenene blev genanvendt bl.a. ved opførel sen af Frederiksborg slot. Resterne ligger under jorden.
| Årstal |
| 1000 (ca.) | Kongsgård bygges i Slangerup. | |
| 1100 (ca.) | Erik Ejegod bygger kirke i frådsten. | |
| 1170 (ca.) |
Cistercienser nonnekloster oprettes i Slangerup. I de følgende år opføres klosterbygningerne. Frådstenskirken ombygges i munkesten. |
|
| 1187 | I brev beskrives, at ikke alle nonnerne er dydige. | |
| 1261 | Klosteret får testamentarisk gaver, penge og jord. Det samme sker i 1292,1299,1307,1341 og 1458. | |
| 1311 | Kong Erik Menved udsteder beskæmmelsesbrev. | |
| 1344 |
Den svenske prinsesse Agnete indsættes i klosteret sammen med to tjenestemøer. Herefter får klosteret skænket Slangerup by, Jordhøj og en del af Sigerslevvester. |
|
| 1536 - 55 | Klosteret afvikles. | |
| 1572 | Klosterkirken nedbrydes. | |
| 1600 (ca.) | Alt er væk. Kongen bruger byggematerialerne til andre byggerier. |
I årene 1936, 1945, 1973 og 1991 er der foretaget udgravninger forskellige steder på klostergrunden for at fastslå bygningernes placering. Resterne af klosteret befinder sig nu 2 meter under jorden
.
