Udgravninger

Hvor

Hagerup Voldsted (+ NM).
Undersøgelsesfeltet lå dette år vest for det i 1995 undersøgte.
Hovedresultatet af undersøgelsen var fundet af et bygningsværk fra 1500-tallet, bestående af en meget velbevaret kælder, der bestod af 2 rum med et pigstensbelagt gulv. De to rum - et større og et mindre - har været adskilt af en trævæg. I det store rum var der op mod nordvæggen et murstensfundament til en kamin/ildsted. Midt i sydvæggen fandtes der en døråbning. Uden for var nedgangen markeret ved en 1,25 meter lang mur på østsiden - intet trappeløb.

I kældergulvet i begge rum var der afløbsrender, der blev samlet i en sump. Der blev konstateret aftryk af en trætønde. Uden for bygningen fandtes en mindre brønd.
Bygningen var beliggende NØ-SV med vestgavlen beliggende kun få meter fra søbredden af den daværende Hagerup sø.
Ved detektor fandtes en lille blyflaske med ornamenter på siden. En pilgrimsampul (danefæ).

Hvor

Hagerup Voldsted (+ NM).
Undersøgelsesfeltet lå dette år vest for det i 1995 undersøgte.
Hovedresultatet af undersøgelsen var fundet af et bygningsværk fra 1500-tallet, bestående af en meget velbevaret kælder, der bestod af 2 rum med et pigstensbelagt gulv. De to rum - et større og et mindre - har været adskilt af en trævæg. I det store rum var der op mod nordvæggen et murstensfundament til en kamin/ildsted. Midt i sydvæggen fandtes der en døråbning. Uden for var nedgangen markeret ved en 1,25 meter lang mur på østsiden - intet trappeløb.

Hvor

Hagerup Voldsted (+ NM).
Undersøgelsen dette år gik ud på at lokalisere eventuelle tidligere faser af bebyggelse på voldstedet, men undersøgelsen var en skuffelse, idet det ikke var muligt at påvise sikre hustomter i mylderet af huller - ca. 400 !
Dette år fulgtes den drængrøft, som man afdækkede i starten af 1994 ved stenhuset. Det var muligt at følge den i hele sin længde til udløbet i Hagerup sø. Man fandt således søbredden, hvorved det var muligt at fastlægge udstrækningen af næsset.
Endvidere fandtes et ovnanlæg. Dele af dette var dog allerede undersøgt i både 1992 og 1993.

Hvor

Hagerup Voldsted (+ NM).
Fortsættelse af undersøgelserne i 1993.
Der fandtes rester af fundamenterne til 2 huse, dels det i 1993 nævnte hus, som blev endeligt udgravet, dels af et andet nedenfor nævnt hus.

Der var tale om et meget kraftigt fundament af kampesten lagt i ler med en tykkelse på 1,8 meter, hvilket tyder på, at der måske har været tale om et forsvarstårn. Dateringen er efter genstandsfundene begyndelsen af 1300-tallet. En del af kampestenene var borte. Her fandtes kun aftrykkene efter dem. Stenene er sandsynligvis slået til skærver i 1930'erne af den "lokale Jens Vejmand", hvilket fundet af en fernisdunk tyder på.

Endvidere afdækkedes det stenbrolagte kældergulv med en afløbsrende i midten. Uden for fundamentet fandtes en afløbsrende med en sivebrønd og en skakt til drængrøften.
Det andet hus har efter alt at dømme haft anvendelse som køkken/stegers.
Et bemærkelsesværdigt fund dette år var en gravurne fra før-romersk jernalder.

I forbindelse med udgravningen fandt man i overfladen denne smukke amulet, formet som en falk. Den er af bronze og måler 2 x 3 cm.
Jagtfalken, der er fra 1200-tallet, har været forgyldt. Dens funktion er ukendt, men har måske været et emblem for falkonér.

Hvor

Hagerup Voldsted (+ NM).
Fortsættelse af undersøgelserne i 1993.
Der fandtes rester af fundamenterne til 2 huse, dels det i 1993 nævnte hus, som blev endeligt udgravet, dels af et andet nedenfor nævnt hus.

Hvor

Hagerup Voldsted.
Under dette års udgravning blev der fundet 2-3 ovnanlæg (bagerovne) samt 2 afsnit af stenfundamenter af et formodentligt tegldækket hus med et stenbrolagt kældergulv.

Hvor

Hagerup Voldsted (+ NM)
Dette år blev der lavet en lang søgegrøft, der bl.a. viste voldgraven, ovnanlæg, en grøft, hvori der lå granrafter. Var det en afløbsrende eller en drængrøft ? Spørgsmålet blev besvaret under de efterfølgende års udgravninger.

Hvor

Klosteret, Klosterstræde 15 (+ NM).
Man lagde 2 søgegrøfter. Formålet med udgravningen var at prøve at finde vestfløjen, idet Nationalmuseet ved tidligere udgravninger havde fundet såvel klosterkirken som øst- og sydfløjen. Dette lykkedes, da man i begge de to parallelle søgegrøfter fandt fundamenter af vestfløjen.
Endvidere afdækkedes i den ene grøft en afløbsrende.

Hvor

Hagerup Voldsted.
Man fandt under disse udgravninger brolægning, en kælder og en grøft, hvori der lå 2 tynde granrafter som dræn.

Hvor

Slangerup kirke (+NM).
I forbindelse med installation af et nyt varmeanlæg foretoges en udgravning, der afdækkede fundamenterne til den tidligere frådstenskirke, nævnt første gang i de skriftlige kilder 1411.
Endvidere fandt man en forhistorisk grav, idet der på bakketoppen, hvor Slangerup kirke nu står, har ligget en gravhøj.

Hvor

Klosterkirken - Svaldersgade (+ NM)
Det væsentligste fund var det nederste frådstensskifte fra Erik Ejegods kirke. Over dette var klosterkirkens gulv.

Hvor

Møllegruppens udgravning ved Hauge mølle.
Man mente at have fundet spor af en pibemølle (underfaldsmølle) , men der blev ikke fundet noget bevis herfor.